Biopsykologi
Det faglige fundament i MindManagement tager bl.a. udgangspunkt i biopsykologien. Her er grundtanken, at vores følelsesliv bygger på både en biologisk arv og en social arv. Biopsykologien har det formål at give os viden om udviklingen af menneskets følelsesliv, dels som en biologisk arv, og dels som en social arv. Denne viden skal vi bruge, hvis vi ønsker at have indflydelse på vores liv, adfærd og følelser.
Vi har fået en biologisk og social arv vi ikke selv har valgt
Den sociale (psykologiske) arv bygger på den biologiske (fysiologiske), og vi er helt og ubetinget afhængige af den urgamle arv. Fordi der i denne arv er egenskaber, som er uforenelige med nutidens livsform, fokuserer Biopsykologien på nødvendigheden af at forstå samspillet mellem medfødt biologisk arv og social arv, for at vi kan udvikle det moderne menneskes følelsesliv mest hensigtsmæssigt.
Biologisk arv og social arv er lige vigtige for vores udvikling. Vi fødes med en biologisk arv, hvor naturen har ”bestemt”, hvordan den skal være. Vi vokser op og får en social arv, hvor forældre og andre har ”bestemt”, hvordan den skal være. Vi får alle en biologisk og en social arv, vi ikke selv har bestemt, og dermed en personlighed vi ikke har haft den mindste smule indflydelse på at vælge.
Det lever vi så resten af vores liv efter, med mindre at vi beslutter os for at lære noget nyt. Gennem personlig udvikling har vi som mennesker mulighed for at lære nyt. Det forudsætter, at vi er bevidst om hvad vi har lært, for på den måde at forholde os til, om der er noget, vi ønsker at tilpasse eller ændre.
Vores følelser og adfærd er ikke designet til et moderne liv
At menneskets følelsesliv dannes på fundamentet af en urgammel emotionel biologi, der slet ikke passer til livsbetingelserne i dag, kan selvsagt give nogle udfordringer.
Hjernen er designet til at de kyniske sider af vores indre urbiologiske emotionelle arv dominerer, forstået på den måde at vores overlevelsesinstinkt gør, at langt størstedelen af vores tanker kan opleves som negative. Det betyder, at vi skal have opbygget en social arv til at kompensere for dette.
I moderne samfund og organisationer er der således dele af de følelser, og dele af den adfærd, drifterne frembringer temmelig uhensigtsmæssige, og giver os flere problemer end fordele. For slet ikke at tale om de problemer, ”den gamle hjerne” kan give os i parforholdet og i relationen til vores børn.
”Gærstrejken” i 1998 handler om hvordan et instinkt vi har med os fra urtiden tager over. Udsigten til en storkonflikt og den medfølgende mangel på varer fik folk til at hamstre, især gær. Angsten for ikke at have nok mad, fik folk til at blive grådige og købe meget mere gær, end de nogen sinde skulle få brug for – på trods af at det er de færreste, der tror på, at vi har risiko for at dø af sult i dagens Danmark.
Et godt eksempel på en reaktion, der på ingen måde er i trit med et moderne samfund, men når vi er pressede nok, så tager urinstinkterne over.
Det er det samme, som vi ser i virksomhederne og vores private liv. Vi kan blive aggressive mod andre eller blive selvdestruktive. Vi kan blive formet til bange mennesker eller magtmennesker, misbrugsmennesker (narkotika, mad, alkohol etc.) eller kolde kyniske individer, der overlever alene ved hjælp af vores indre egos urinstinkter.
Det er således vores medfødte biologi, der er grundlaget for bl.a. stress, angst for ikke at slå til, præstationsangst, mobning, magtmisbrug, sexchikane, bedrageri, sladder og magtkampe på arbejdspladsen.
Nødvendigt at forstå vores følelsers oprindelse
Menneskets biologiske evolution, og det faktum at vi er skabt i en urgammel proces, er kendt verden over fra Charles Darwin. Adfærdsbiologen Paul D. MacLean byggede videre på dette og identificerede syv drifter placeret i menneskets inderste hjernedele. De sidste 15-20 års hjerneforskning har således endegyldigt dokumenteret, at hjernen rummer en medfødt emotionel biologi (drifter), beregnet til at sikre menneskets overlevelse i en fjern urtid. Denne emotionelle biologi opbygges fra starten af livet på syv biologisk nedarvede, medfødte drifter, som inkorporerer både psykoanalysens, behaviorismens og socialpsykologiens teorier
- Forplantning (Freud)
- Aggression (Freud)
- Frygt (Jung)
- Territorie (Maslow)
- Ritual (Socialpsykologien)
- Rangorden (Socialpsykologien)
- Omsorg (Jung)
De 7 drifter har rod i vores 2 ældste dele af hjernen. Den ældste del af hjernen (den reptile hjerne) har de evner, et individ behøver for at overleve i en barsk verden, dvs. fjern urtid. Vor pattedyrhjerne, som kom til senere, har en evne til medfølelse for vort eget afkom, der gør, at vi passer og oplærer vores unger.
Via den sociale arv kan vi få et samarbejde til at fungere mellem de to hjerner og på den måde kan medfølelsen få et bredere spektrum end blot for vores eget afkom, og dermed give os en medfølelse for både vore egen art og andre arter. Det forudsætter, at vi forstår og har viden om vores følelser. Når vi ikke har denne viden, dvs. når vi ikke får en opbygget en hensigtsmæssig social arv, lærer vi at fungere på urgammel vis med de rå evner til at overleve, fordi vi er født med vores biologiske evner til denne adfærd.
Kilde: læs mere om biopsykologi hos Biopsykologisk Institut