Stress
Stress er i dag mere reglen end undtagelsen på danske arbejdspladser. Faktum er, at flere og flere mennesker rammes af stress, og faktum er at alle kan blive ramt af stress. Selv dem man ikke troede kunne blive ramt.
Det er muligt at komme videre, når vi er ramt af stress, men det kræver at vi tager det alvorligt.
Stress kommer ofte snigende
Stress er fra naturens side beregnet til at vare op til nogle timer eller i værste fald en dag eller to (’her og nu’ stress). Men med vores hverdag, så er vi ofte mere eller mindre stressede hele tiden. Vi har et højt aktivitetsniveau, uden at slappe fuldstændig af ind i mellem. Vi er på hele tiden – ofte både fysisk og psykisk. Det gælder f.eks. for forældre, der står til rådighed for deres børn hele tiden. Eller at vi er på arbejde, også når vi i princippet har fri. Derudover checker vi mails på ferien. Vi stiller store krav til os selv, og ofte er vi ikke klar over det.
Vi kalder det ikke stress i daglig tale, men der er fysisk og psykisk tale om et forhøjet stressniveau. Hvis vi opfatter situationen som negativ, så vil vi ofte opdage stressen. Hvis vi opfatter situationen som positiv, så er vi i farezonen for langvarig stress uden at opdage det.
Det er derfor, at der ofte tales om, at stress kommer snigende.
Mennesker, der trives, skaber bedre resultater
Vi trives ikke, når vi har stress, for stress påvirker både krop og psyke. Træthed, irritation, uro i kroppen, uforklarlige smerter, mindre social aktivitet, modvilje, større forbrug af stimulanser (alkohol, stoffer, kaffe, sukker etc.), lettere til tårer, maveproblemer er blot nogle af de mange symptomer, der kan være ved stress.
Stresshormoner påvirker også den måde, hjernen fungerer på. Vi bliver mere fokuserede, vores sanser skærpes, der bliver flere hurtige tanker i hovedet og hjernen kører mere over på automatik. Det kan derfor være ok med ’her og nu’ stress, for det er med til at skærpe vores indsats i den stressede situation.
Men ved langvarig stress, så begynder hjernen at skrue ned for sig selv. Vi begynder at miste overblikket, vi glemmer ting, vi får svært ved at huske, hvad vi læser, osv. Ved endnu længere påvirkning, risikerer vi at få en depression. Stress, enten voldsom eller ofte gentagende, kan desuden lede til angst.
Afstresning og forebyggelse
Når man først er ramt af stress, handler det i første omgang om af at få afstresset kroppen. Det er meget vigtigt ikke at undervurdere vigtigheden af at afstresse kroppen, da afstresning af kroppen giver energi til at komme på fode igen.
Derudover er det vigtigt, når kroppen er afstresset, at arbejde med at forebygge stress. Dvs. tage sig af de årsager, der har været skyld i stressen. Årsagerne kan være mange, f.eks. tanker om egne/andres forventninger, bekymringer eller utilfredsstillende livsvilkår. Det kan være pres på arbejdet eller jobindhold eller jobrammer, der ikke modsvarer den enkeltes værdier.
Mange undlader at forebygge, men har i stedet kun fokus på afstresning, f.eks. ved at tage en god lang ferie. Konsekvensen er, at det bliver et spørgsmål om tid, førend stressen vender tilbage.