Jeg talte med en leder forleden, som var rigtig irriteret over sig selv. Irriteret fordi hun ikke havde grebet ind overfor den stigende sladder, som hun i virkeligheden godt havde observeret i sin organisation. Irriteret fordi hun havde troet på, at hendes medarbejdere kunne håndtere det.
Hendes egne overvejelser gik på, at hun havde udvist for meget tillid. Men det er ikke tilfældet her, for det er fint hun observerer det, og det er fint at hun har troet på de kan håndtere det. Det handler om, at hun ser sine medarbejdere og hun har tillid til dem. Det skal hun helt klart bruge i sit lederskab, for det er nogle værdifulde menneskelige kompetencer. Hendes styrke er netop, at hun i sit lederskab kombinerer sine menneskelige kompetencer med de forretningsmæssige.
Så kan det godt være, at vi ind i mellem ender i situationer, hvor vi bliver irriterede, enten fordi vi ikke kan lide det der sker eller fordi vi synes vi ikke har reageret hurtigt nok. Det hører med til at være leder. Som ledere må vi løbende vurdere det der sker i vores team eller organisation. Nogle gange skal vi gøre noget, andre gange skal vi lade være og andre gange skal vi indsamle lidt mere information, inden vi beslutter om vi skal gøre noget. Og nogle gange trækker vi den lidt for længe, inden vi reagerer.
Men at sige at vi ikke skal udvise tillid – det er ikke den vej vi skal. Ledelse handler i høj grad om at vi tør stå ved os selv som de mennesker vi er og med de værdier og følelser, som vi indeholder. Vi skal turde være autentiske. Når vi kombinerer det med de forretningsmæssige kompetencer, så er potentialet for succesfuld ledelse stort.
Se bare Lars Løkke på Venstres landsmøde i weekenden. Han blev tydelig rørt og det er et godt eksempel på, at han viser mennesket i sig og de følelser der er.
Når ledere tør vise hvem de er og vi kan mærke dem, så stiger lysten til at følge dem.