profil-majbritt-krogh-0202

Stresscoaching

Stress er ikke sundt, og det kræver handling

MindManagement hjælper medarbejdere og virksomheder med håndtering og forebyggelse af stress. Udgangspunktet for dette arbejde kan være et individ, en afdeling, et team eller en hel organisation. Udover at hjælpe den enkelte medarbejder som er ramt af stress handler det i lige så høj grad om at hjælpe lederne med at håndtere de medarbejdere og teams/afdelinger, som viser tegn på stress, herunder en afklaring af hvad der er lederens ansvar, hvad er teamets/afdelingens og hvad kan den enkelte gøre?

MindManagement har en bred kompetence indenfor forebyggelse og håndtering af stress. Individuel stress coaching, to-timers ’gå hjem møder’ og workshops af 1 eller 2 dages varighed er nogle af mulighederne. Kontakt MindManagement for en uforpligtende samtale om dine udfordringer og behov, så skræddersyr vi et forløb.

Muligheder for at forbygge stress i virksomheder

Mennesker, der trives, skaber bedre resultater. I en virksomhed har man en række muligheder for at forebygge stress. Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvor man begynder. Det vigtigste er, at man tager fat på at forebygge stress. Hvor man begynder hænger bl.a. sammen med størrelsen af virksomheden, kulturen i virksomheden, det nuværende stressniveau og ikke mindst udviklingen i virksomheden.

Der er flere muligheder for at arbejde med forebyggelse af stress. En effektiv indsats mod stress kræver som oftest en indsats på flere eller alle af nedenstående områder:

  1. Ledelsen melder klart ud
    • Et af de meste effektive indsatsområder er, at topledelsen melder ud, at man vil gøre noget for at forebygge stress i virksomheden. Hvad man konkret vil gøre er ikke vigtigt på dette tidspunkt, da det er det, der skal arbejdes videre på. Men udmeldingen i sig selv giver en enorm effekt.
  2. At fjerne tabuer om stress
    • Ikke at snakke om stress skaber stress! Der er mange fordomme om stress, og det er vigtigt at fjerne tabuerne omkring stress, da det er forudsætningen for at kunne få en effektiv indsats, og for at kunne fange eventuel stress i opløbet.
  3. Uddannelse af ledere
    • En indsats på ledelsesniveau er et af de mest effektive midler i kampen mod stress. Dels kan en stresset leder stresse en hel afdeling. Dels har en leder bedre mulighed for både at forebygge og afhjælpe stress. Det kræver blot, at lederne bliver klædt på til denne del af deres arbejde.
  4. Information og værktøjer til alle medarbejdere
    • Uanset hvor god virksomheden er til at forebygge stress, så vil der altid være noget stress i de fleste arbejdssituationer. Desuden kan stress komme fra privatlivet. Det er derfor vigtigt, at alle medarbejdere lærer om stress, om at være opmærksomme på hinanden, at forebygge stress, og hvad de kan gøre, hvis de er blevet for stressede.
  5. En operationel stresspolitik
    • En god måde at tage fat på at forebygge og afhjælpe stress er at lave en stresspolitik. Men det er absolut ikke ligegyldigt, hvordan man laver stresspolitikken. Den skal være operationel.
  6. Fokus på trivsel og ydelse/produktivitet
    • Det er vigtigt at gøre noget målrettet for at forebygge og afhjælpe stress. Når den del er på plads, så skal fokus flyttes over på trivsel og ydelse/produktivitet. Men man kan ikke løse et stressproblem alene ved at fokusere på trivsel.
  7. Udvikling af virksomhedskulturen
    • På lang sigt er et af de bedste redskaber til at forebygge stress en bevidst og positiv udvikling af virksomhedskulturen. F.eks. er kommunikationen og work-life-balance vigtige område at arbejde med.

Individuel stresscoaching

Når den enkelte er ramt af stress skal der stresscoaching til. Ved stresscoaching arbejdes der målrettet på at få stressen ud af kroppen samt at forebygge fremtidig stress. Man kommer igennem et program, hvor man trin for trin bliver bedre til at tackle stress. Stress rådgivning er hjælp til selvhjælp, så man efter et kort forløb har lært at håndtere samt undgå alvorlig stress i fremtiden.

I løbet af 7 sessioner er et muligt at få afstresset kroppen og opbygget et apparat til at undgå den ødelæggende stress i fremtiden.

Et stress rådgivningsforløb hos MindManagement indledes altid med en uforpligtende samtale mellem den stressede og stresscoachen. Først arbejdes der med afstresning og det at få sit gamle jeg igen. Derefter med forebyggelse og ens evne til at mærke stresssignalerne i tide.

  • Samtale 1: Den stressede kommer i gang med at afstresse sin krop.
  • Samtale 2: Om at være proaktiv.
  • Samtale 3: Værdier og prioritering.
  • Samtale 4: Fortsat fokus på prioritering.
  • Samtale 5: Fokus på balance i livet.
  • Samtale 6: Den perfekte hverdag.
  • Samtale 7: Opfølgning, cementering af hvad der virker og afslutning.

Forløbet kører over ca. 3 måneder. Erfaringen viser at 95% af dem der gennemfører et målrettet stresscoaching har det mærkbart bedre – og har fået sin energi og gamle jeg tilbage, når forløbet afsluttes.

Se mere om stress her