Stress kommer ofte snigende

Det kan sagtens være den berømte dråbe, der får bægeret til at flyde over, når det handler om stress. Hvis vi gentagne gange og over en længere periode går på kompromis med vores værdier, glemmer at passe på os selv eller ikke lige får sagt nej, når vi egentlig har brug for at sige nej, så har vi på et tidspunkt brugt så mange af vores ressourcer, at selv den mindste lille ting kan få bægeret til at flyde over.

Ofte er vi ubevidste om, at vi går på kompromis eller ikke passer på os selv. ’Det bliver bedre i næste uge’ og ’det er nok også mig, der ser forkert på det’ kan vi helt ubevidst sige til os selv, så vi slipper for at forholde os til, at vi går på kompromis med det, som er vigtigt for os. Det er en farlig strategi og hvis vi ikke tager os af det, så kan enhver blive ramt af stress. Selv dem som ingen troede kunne blive ramt.

Se mere om stress her.